Skolestart 2025
Skolestarten er et afgørende skridt i et barns liv og udvikling. For at lykkes i dette har det stor betydning at de voksne omkring barnet: forældre, børnehave og skole er i tæt dialog for at sikre barnet den bedst mulige start på skolelivet.
På Aalborg kommunes hjemmeside, finder du meget mere om skolestarten. Du finder blandt andet mere om den gode overgang fra børnehave til skole, børn og trivsel og forældre og forventninger. Find Aalborg Kommunes skolestartspolitik her: Aalborg kommune - Velkommen i skole.
For at skabe en god og tryg overgang for børnene, besøger pædagoger og børnehaveklasseledere fra Kærbyskolen, de nærlæggende børnehaver i foråret. De børnehaver som er en del af aftalen, er Børnehaven Gartnergården og Børnehaven Kærgården. Børnehaven Provstejorden besøges efter aftale.
Øvrige børn, som ikke går i de nævnte børnehaver, men som er indskrevet til skolestart på Kærbyskolen august 2025, er naturligvis meget velkomne til at deltage i arrangementerne. Det forventes at børnene ledsages af en voksen på besøgene. Tilmelding sker til børnehaven.
Inden klassedannelse afholdes møder mellem børnehaveklasseledere og skolegruppepædagog, med henblik på overlevering af gruppedynamik i skolegruppen.
Datoer for førskoleaktiviteterne
22.01.25 kl. 17.00-18.30 Infomøde for forældre til kommende børnehaveklassebørn på Kærbyskolen.
03.02.25 Sidste frist for elektronisk indskrivning.
18.03.25 kl. 10.00-11.00 Skolen besøger børnehaverne Gartnergården og Kærgården
29.04.25 kl. 10.00-11.00 Skolen besøger børnehaverne Gartnergården og Kærgården
20.05.25 kl. 09.30-11.00 Besøg på skolen. Indskrevne børn kommer på besøg i børnehaveklassen.
Børn fra Kærgården, Gartnergården og Provstejorden ledsages af personale fra børnehaverne, øvrige børn er velkomne med en forælder eller pædagog fra børnehaven.
03.06.25 kl. 10.00-11.00 Skolen deltager i et fælles arrangement for Børnehaven Gartnergården, Børnehaven Kærgården og Børnehaven Provstejorden. Som ved de andre besøg i børnehaverne, er de øvrige børn velkomne.
Tilmelding sker til børnehaven.
11.06.25 kl. 16.00-18.00 Førskoleeftermiddag for kommende skolebørn og forældre.