Æstetiske læreprocesser – en musisk kreativ profilskole.

En profilskole er en skole med en særlig faglig profil. En profilskole er en almindelig folkeskole under folkeskoleloven, som følger den obligatoriske fagrække og Fælles Mål med vægt på en særlig faglig profil.

Kærbyskolen ønsker at være profilskole for at:

• Styrke elevernes motivation og lyst til at lære

• Styrke elevernes kompetencer til at arbejde eksperimenterende og problemløsende

• Styrke skolens identitetsopfattelse og skolekultur

• Arbejde mere intenst og målrettet med den faglige profil, der i forvejen har skolens særlige interesse

• Styrke lærere og pædagogers faglighed

Vi ønsker, at vores elevers læring øges gennem kreative, eksperimenterende og problemløsende processer – og at fællesskabet styrkes gennem øget involvering og forståelse for hinanden. Vores elever skal have mod på og kendskab til sig selv, hinanden og verden.

Kærbyskolen har i mange år arbejdet ud fra en praktisk-musisk tilgang. Der er derfor en lang tradition og kultur for at have en tilgang til læring, som indebærer æstetiske processer. Alle pædagogiske medarbejdere samt skolebestyrelsen bakker profilskoletanken op og giver udtryk for, at det, at blive profilskole, vil kvalificere og videreudvikle skolens selvforståelse.

 

Æstetiske læreprocesser

”En æstetisk læreproces er en læringsmåde, hvorved man via æstetisk mediering omsætter sine indtryk af verden til æstetiske formudtryk for herigennem at kunne reflektere over og kommunikere om sig selv og verden”                                                                                               

(Bennyé Austring & Merete Sørensen 2006)

 

”En æstetisk læreproces er en kreativ proces, hvor børnene bearbejder indtryk og skaber æstetiske udtryk for herigennem at udvikle ny forståelse”.

(Merete Sørensen 2008)

 

Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse. Derfor skal eleverne inddrages i processen med at skabe betydning. Det indebærer, at man som underviser bliver nødt til at se på den, der skal lære, som en, der er inddraget i processen med at skabe betydning. Der er altså ikke tale om blot at overføre viden fra lærer til elev. Denne erkendelse har en lang række konsekvenser for den måde, undervisningen tilrettelægges på. Æstetiske læreprocesser kan foregå både i de æstetiske fag, som har deres egne timer på skoleskemaet i form af fx musik og billedkunst. Men æstetiske læreprocesser kan i høj grad også gøres til en del af alle andre fag på skoleskemaet ved at arbejde med problemløsende og skabende aktiviteter og processer.

Æstetiske læreprocesser er i sig selv berigende og dannende, men de kan altså også gavne børn og unges læring og udvikling – ikke bare i de æstetiske fag, men også i andre fag, fordi der kan være en transfer-effekt. (Merete Sørensen 2014). Æstetikken kan således både benyttes som redskab - eller som proces - til at lære noget om et andet emne. Det handler om at lære noget om andre emner med og gennem æstetiske udtryksformer.

Gennem 12 år fulgte forskere fra University of California 12.000 skolebørn, som havde henholdsvis meget og lidt undervisning i drama, musik, dans og billedkunst. Resultatet var klart: De børn, der fik god og rigelig undervisning i de æstetiske fag, klarede sig senere bedre end andre børn, såvel fagligt, socialt som økonomisk. Senere i livet fik de højere uddannelser, bedre jobs, viste større engagement i frivilligt socialt arbejde og havde flere venner. Undersøgelsen viser, at æstetiske fag og det at inddrage æstetiske læreprocesser påvirker børns udvikling og læring, ikke bare i nuet, men også langt ind i fremtiden (James S. Catterall 2009)

 

Kreativitet

Kreativitet er den sociale omsættelse af gode ideer, og innovation er den økonomiske omsættelse af kreativitet.

(Lene Tanggaard, 2008).

 

Kreativitet – herunder også innovation – er ikke at tænke ud af boksen, hvor vi let bliver hjælpeløse -  men snarere at bevæge sig på kanterne af boksen – mellem det eksisterende og det nye – og dermed afsøge eller strække kanterne lidt længere (Christian Stadil og Lene Tanggaard 2012)

Kreativitet kan yderligere defineres som: ”En evne til skabende nytænkning og handling. Dvs. en evne til at se ting, ideer og problemer på en ny måde, skabe nye løsninger på gamle problemer eller være helt nyskabende”. (Jesper Froda & Suzanne Ringsted 2006).

Definitionen er inspireret af kreativitetsforsker og dramapædagog Malcolm Ross’ model for kreative processer og udvikling af æstetisk kompetence (figur fra Bennyé Austring & Merete Sørensen 2006).

Ross fremhæver, at leg og impuls er centrale forudsætninger for en kreativ proces og udvikling af æstetisk kompetence. Legen er grundlaget for skabende aktiviteter og nytænkning, mens impulsen er det stærke indtryk, der igangsætter den æstetiske virksomhed. Fantasi, håndværk, sansning og medie/udtryksform er de 4 kompetenceområder, der er indbyrdes afhængige i en kreativ proces. En legende og åben tilgang til løsning af forskellige problemstillinger sammen med egenskaber som udforskende, spontan, fantaserende og frit associerende i forhold til hvilke muligheder, der kunne opstår i problemløsningen, er kendetegnende ved den kreative tænkning versus den logisk – konvergente tænkning.

 

Læring

Med paraplyen ”æstetiske læreprocesser” ønsker vi, at have en problemløsende, eksperimenterende og kreativ tilgang til læring. Læring skal være motiverende og anvendelsesorienteret.  Med udgangspunkt i en læringsmålsstyret didaktik mener vi, at styrken i æstetiske læreprocesser er, at:

• Vi som skole lever op til Folkeskolens Formål, som blandt andet lægger vægt på: Lyst til at lære, fortrolighed med dansk kultur og historie, forståelse for andre lande og kulturer, fremme af den enkelte elevs alsidige udvikling, oplevelse, fordybelse og virkelyst, erkendelse og fantasi, tillid til egne muligheder, baggrund for at tage stilling og handle, deltagelse, medansvar og demokrati (www.Undervisningsministeriet.dk).

• Vi - i forhold til Fælles Mål (www.Undervisningsministeriet.dk)    - sikrer, at vores elever kan bruge den viden og de færdigheder, de opnår gennem arbejdet med færdigheds- og vidensmål til at opfylde kriterierne for de endelige kompetencemål – og dermed opnår læring, som kan benyttes i mange forskellige sammenhænge.

Cirkusmetaforen: Her bliver kreativitet set som udtryk for det at jonglere med det kendte eller kombinere mestring af enkelte færdigheder i et nyt hele. Cirkusmetaforen understreger vigtigheden af at mestre kombinationen af basale færdigheder (gå på line, spille klovn, køre på et-hjulet cykel) i tilblivelsen af en hel forestilling –et nyt produkt, der ikke kan forklares alene med afsæt i de isolerede færdigheder (Tanggaard & Brinkmann, 2009).

• Vi arbejder med de 5 mål i Aalborg Kommunes vision: Noget at have det i” Målene: ”Alle har mod til at deltage i verden”, ”alle har en ven i skolen” og ”læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende” er direkte mål i vores tilgang til læring. Vi er desuden i gang med et udviklingsarbejde, om feedback og formativ evaluering i forhold til æstetiske læreprocesser, som har udgangspunkt i visionsmålene: ”Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag” og ”alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion” (www.nogetathavedeti.dk).

 

Samarbejde

Som en del af det, at være profilskole i forhold til æstetiske læreprocesser, er Kærbyskolen indgået i forskellige samarbejdsaftaler:

 

Kunsten Museum of Modern Art Aalborg:

Kærbyskolen og Kunsten Museum of Modern Art har indgået en 4-årig partnerskabsaftale. Målet med dette samarbejde er, at:

• Projektet skal ændre museet Kunsten fra at være et kulturtilbud, hvor eleverne kommer på udflugt for at få en omvisning, til at være et decideret læringsrum. Et læringsrum, som er en integreret del af skolens egen undervisning i hverdagen. Kunsten bliver en vigtig medspiller i dannelsen af elevernes faglige, personlige og sociale læringsproces.

• Lærerne og skolen i projektet vil blive klogere på, hvordan kunst kan integreres i flere fag, og hvordan samarbejde med en kulturinstitution kan bruges som katalysator for egen udvikling og interesse. De vil kunne se, hvordan elevernes faglige, sociale og personlige udvikling kan fremmes ved hjælp af æstetiske læreprocesser omkring rigtige kunstværker.

 

Aalborg Kulturskole:

Kærbyskolen og Aalborg Kulturskole har indgået en aftale om samarbejde og har nedsat en arbejdsgruppe med formålet at udvikle en bæredygtig model for, hvordan Kulturskolen kan indgå som en integreret del af Kærbyskolens hverdag. 89% elever på Kærbyskolen er indmeldt i Aalborg Kulturskole og det er således oplagt at finde en struktur, som integrerer Kulturskolen i skoledagen. Målet med vores samarbejde er, at:

• Give alle elever på Kærbyskolen mulighed for at have flere musik-, drama-og billedkunstoplevelser og dermed opleve glæden ved at spille et instrument og at deltage i et spillefællesskab. Samarbejdet giver desuden muligheden for, at talentfulde elever spottes og tilbydes undervisning. Kulturskolen tænkes som en integreret del af skolens egen undervisning i hverdagen og bliver derfor en vigtig faktor for elevernes faglige, personlige og sociale læringsproces.

• Kulturskolelærernes faglige kompetencer udnyttes i forhold til projektforløb, fagdage, musikforestillinger og i den daglige undervisning, fx i forløb om nonsensdigte i dansk, brøker og noder i matematik, analyse af skriftlige tekster med malerier osv. Dette vil foregå i tæt samarbejde med lærere og pædagoger.

 

UCN – forskning og udvikling

Kærbyskolen har indgået en aftale med UCN – forskning og udvikling om et pilotforskningsprojekt i 2017 – og et fuldt forskningsprojekt i 2018. Pilotprojektet vil tage afsat i følgende temaer:

• Æstetiske læreprocesser og didaktik: Hvad bibringer æstetiske kompetencer børns læring? Hvad tilføjer æstetiske læreprocesser en målstyret og feedbackorienteret didaktik?

• Formativ evaluering: Hvordan indfanges læring i æstetiske læreprocesser? Hvilke evalueringsmetoder kan benyttes? – fokus på både elev- og lærerevaluering

I vores sidste forløb med UCN – 2. runde læringssamtaler – arbejdede alle medarbejdere med æstetiske læreprocesser i koblingen til læringsmål. Næste runde læringssamtaler vil ligeledes have æstetiske læreprocesser som paraply – og yderligere vil forskningsprojektet tilkoble flere lærere og pædagoger. Vi har desuden uddannet en lærer, som vil varetage funktionen: Kulturfagsvejleder.

 

Eksempler på konkrete handlinger og tiltag:

• Videreudvikling af skolens mangeårige tradition for morgensang – til morgensamling, hvor der også bliver fremvist og fremlagt elevprodukter/-produktioner

• Flere og flere klasser involveres i samarbejdet med Kunsten

• Ny-tænkning af DUS – proces i gang – fx har vi ansat en musikpædagog

• Kulturfagsvejleder, som fx har teten på forløb for alle klasser

• Værkstedet – elever, som i en periode er udfordrede på deres elevrolle, kan komme i ”værkstedsforløb”, hvor de fx samarbejder om at lave læsetipi til biblioteket m.m.

• FIRST LEGO League – den kreative, eksperimenterende og problemløsende tilgang i både løsningen af robotopgaverne og fremlæggelserne

• Den kreative, eksperimenterende og problemløsende tilgang i alle fag i arbejdet med læringsmål

• Vores samarbejde med Kulturskolen vil medføre flere forløb, hvor blandt andet musik og drama er en del af forløb i skole og/eller DUS